Jeg er vild med alt der smager af jul, på enten den ene eller anden måde. Så klatkager er højt på listen, for dem jeg laver har både risengrød og appelsin, så to julesmage i én ting. MUMS! Hvis du også er vild med bløde, lækre klatkager, vil jeg foreslå dig at prøve denne opskrift, de er super nemme at lave og smager simpelthen så godt, især hvis de lige toppes med lidt kanelsukker. Ingredienser : 300 g risengrød 50 g appelsinsaft * 1 tsk vaniljesukker ** 1 dl mælk 2 æg 75 g mel 30 g sukker Serveres med sukker eller kanelsukker. * Svarer til saften fra en lille appelsin. ** Hvis du kun skal bruge din risengrød til risalamande eller klatkager, eller bare godt kan lide en ekstra sød risengrød, kan du med fordel komme vaniljestænger i mens du koger grøden. Så behøver du ikke komme vaniljesukker i efterfølgende.
Restaurant Basso i Århus - Aftensmad ★★★★★★★★★☆ - Der er konklusion i bunden. ⬇ Århus er nok en af de byer vi besøger mest, og da vi var der sidst, var vi et smut forbi restauranten Basso. Vi havde ikke hørt noget om den inden, men var faldet over den på internettet og syntes at det lød virkelig spændende. De kører med social dining, og det er lige mig, da jeg er en kæmpe fan af delemad og familystyle eating. INDRETNING : Udefra ligner Basso en helt almindelig hyggelig restaurant, der med sine store vinduer ser rigtig indbydende ud. Da vi besøgte restauranten i november, var det allerede mørkt udenfor da vi ankom, hvilket tydeligt kunne ses i restauranten da der ikke kom meget lys fra deres store vinduesparti. Det var mørkt på den hyggelige måde og ikke så man sad og manglede lys. Derudover var indretningen generelt gennemført og hele restauranten emmede af hygge. BETJENING : Vi blev budt velkommen af en rigtig sød tjener, der fandt vores reservation og viste os